Ved Direktørens Avgang

Personalet på Finnmarksklinikken er indkaldt til ekstraordinært personalemøde fredag den 06.12.13 kl.18.

Leder Inger Lise Bjerknes ønsker at orientere personalet om vedtaket fra Styret i Helse Finnmark angående ”Nye psykisk helse og TSB”.
Ved en gennemgang af den forudgående stragetiske og organisatoriske proces, som ligger til grund for udarbejdelsen af ”Nye psykiske helse og TSB”, er der flere forhold som vækker undren. Ikke mindst for os, der arbejder på Finnmarksklinikken, som åbenbart står foran sin nedlæggelse.

Retrospektivrt er det bemærkelsesværdigt, at direktøren I sin halvårlige tale i slutningen af august 2013 ikke direkte omtaler ovennævnte projekt. I relation til de organisatoriske ændringsbestræbelser udtrykte direktøren derimod ønske om, at de ansatte ville fremstå som gode ambasadører, som ville gå ind i krævende opgaver. Han
fremhæver medarbejdere , som ville gøre noget ekstra, som ser efter løsninger, som gør mer end forventet, er kreative og som ikke mindst er parate til at tage
et ansvar.

Der er blevet lagt usædvanligt meget arbejde, flid, tid, og energi i projektet ” nye psykiske helsevern og TSB”. Ønsket om gode ambasadøre er blevet opfyldt over al måde. Engagementet har været stort, dialogen har været direkte, følelser har været sat i bevægelse, der har været udvist standhaftighed og personligt  mot .

 

Høringsbrev bliver sendt ud med svarfrist 1. november. Der annonceres opdateret informationsmøde den. 19. november. Det går slag i slag, som det siges på dansk. Samtidig er det af nogle blevet bemærket, at svarfristen for høringssvarene  har været usædvanlig  kort.

Hvad angår forarbejdet  i arbejdsgrupperne om den fremtidig organisering af rusbehabndling, nævnes der ingen steder noget om nedlæggelse af Finnmarksklinikken i dens nuværende form. Der blev forslået udbygning af rusbehandling andre steder i Finnmarken ved oprettelse af sengepladser og etablering  af poliklinikker i tilknytning til allerede eksisterende DPS-er.

Ved informationsmødet den 19. november kommer direktøren med et udspil, som på det nærmeste indeholder en udradering af  Finnmarksklinikken, uden på nogen måde at tage hensyn til arbejdsgruppens anbefalinger. Direktøren forestiller sig, at han kan opstille en rusbehandlingsmodel, som vil kunne blive et forebillede for hele landet. Man må spørge sig selv, hvorfra han har fået disse tanker. Internationalt har man i årevis tilstæbt at adskille psykiatribehandling og rusbehandling, suppleret med specielle tilbud til ROP-patienter. Det er heller ikke tilfældigt at SANKS og Finnmarksklinikken er konstitueret med hver sin ledelse. Det skal også bemærkes, at Norsk Lægeforening for nylig har åbnet op for lægespecialisering i behandling af rus. Endvidere vil en nedlæggelse af Finnmarksklinikken betyde, at alle rusafhængige med behov for langtidsbehandling må sendes sydpå. Det bliver meget dyrt!
De virkelige tabere bliver befolkningen i Finnmarken. Samtidig lades der åbenbart hån om det behandlingsarbejde, som i årevis har fundet sted på Finnmarksklinikken. Rekruttering, uddannelse og vedligeholdese af færdigheder i personalegruppen over en årrække kastes over bord. Kapasiteten af TSB svækkes, da dette arbejde i høj grad er båret af et personale med direkte arbejdserfaringer med langtidsbehandling af rusmisbrugere.

Endelig fragiver Finnmarken sin egen stemme og autoritet indenfor langtidsbehandlingen af rus. Dette kan gøre forhandlingerne med de øvrige aktører på markedet meget vanskelig. Direktøren efterlader en håbløs og kaotisk situation! Men behøver vi at tage det alvorlig ?

Nej. Direktøren er i forhold til sit arbejde selv en ambasadør.Han skal stå ansvarlig både for styret som sådan og for Helse Nord. Han skal i det hele taget leve op til de kvalitative krav, som han har foreholdt personalegrupperne i hans sidste halvårdtale. Han er ansvarlig for, at der foretages holdbare økonomiske analyser. Han er ansvarlig for, at høringsfrister ikke bliver absurd afkortede. Han er ansvarlig for at verneombud og tillidsrepresentanter bliver inddraget i processen før strategiske og
organisatoriske tiltag bliver realiseret. Han er ansvarlig for at der bliver tage vare på velfungerende og relevante arbejds- og behandlingsmiljøer.

Nej, vi behøver ikke at tage denne situation alvorlig. Dette ved direktøren selv. Når jeg udtaler dette så kategorisk, er det fordi der foreligger oplysninger om det på nettet.

Vi har alle modtaget mail med oplysning om flytning af det planlagte informationsmøde  den 15. november til den 19. november. Her er mødets agenda beskrevet som 1. Anbefaling fra arbeidsrgrupperne og høringssvar og 2. Direktørens foreløbige anbefalinger, jf. Hva som er mulig å få til av utvikling innenfor fremtidige økonomiske
rammer i foretaket og i klinikken.

I denne mail har direktøren indført følgende til den eller de medarbejdere,som har formuleret overskriften i indkaldelsen; ”Jeg synes jeg fikk en litt problematisk tittel. Jeg har ikke planer om at komme med foreløpige anbefalinger. Bærekraftarbeidet på klinikknivå må i så fall ligge i bunden. Men, det går an å fortelle om aveiigene – fra arbejdsgruppe til styresak !”

Hvorfor skifter direktøren pludselig mening ?  Nogen må have haft argumenter, som har overbevist ham. Hvilke argumenter? For oprindeligt havde direktøren helt ret. At komme med eksplicitte anbefalinger i en sådan sag umiddelbart før en ny direktør tiltræder er ikke velanbragt. Den nye direktør har fået en sag at arbejde videre med. Det kan vi se frem til uden ængstelse. Den nye direktør har de samme bindinger og forpligtigelser af formel art som den afgående direktør, både opad og nedad i systemet.

Det afgørende i sager som denne er stil, lederstil.